Nyhed

udskriv denne side
< SØBO Nyt
05.02.2025 10:04 Age: 17 days

Så er lokalplanen for vor grund på Bülowsvej 6 vedtaget


På møde 4. februar 2025 har Teknik-, By- og Boligudvalget godkendt lokalplan 4.10-17 på Bülowsvej, Sønderborg. Forinden har planen været i høring og der indarbejdet nogle ændringer i det oprindelige forslag.

 

Boligforeningen Søbo vil nu få vore rådgivere til at udarbejde et byggeprogram, så arbejdet kan sendes ud i et totalentreprise udbud. Det er planen, at byggeriet skal være en del af afd. 35 Bülowsvej 9-27 og Nordvesthavnsvej 4A og 4B med etagebyggeri som på Nordvesthavnsvej. Dette byggeri blev DGNB certificeret med en guldmedalje for bæredygtighed, og der er lang venteliste til disse boliger, så foreningen er glad for, at kunne imødekomme den store efterspørgsel efter boliger i Sønderborg by med 13 familieboliger i en blok langs Bülowsvej og 26 studieboliger i en anden tværliggende blok.